"Twenty years from now you will be more dissappointed by the things you didnt do then by the ones you did do. So throw off the bowlines. Sail away from the safe habor. Catch the trade winds in your sail. Explore, dream, discover"

- Mark Twain

mandag den 2. august 2010

Fra camp til værtsfamilie!

Så kom dagen for hvornår vi skulle fra campen, og den dag blev noget anderledes end jeg havde forventet… og længere!
Ser i, den dag startede faktisk fredag. Jeg stod op klokken 7.45, hvor vi var i skolen, fik diplomer tog billeder og andet, så fik vi fri og kunne begynde at pakke. Vi fik båret kufferterne ned i en hal, klædte om til dans og tog så ned for at feste. Alt gik fint, og der var fyrværkeri, de startede med at drille os med noget kedeligt langsomt fyrværkeri, men sluttede af med noget rigtig fedt og vildt fyrværkeri. Så dansede vi videre, og lidt efter gik vi så op på vores værelser for at klæde om til hjemturen. Klokken 11.10 var vi nede i hallen alle sammen, hvor vi så et billede show, med billeder fra campen.
Aldrig har jeg set så mange græde på samme tid, for det var virkeligt sørgeligt. Man har alle en ting til fælles, så man har hurtigere kommet til at lære hinanden at kende, og man kommer til at savne at være sammen med så mange hele dagen!
Selv mig, Maren og Ane tuede som gale! Seriøst, på det tidspunkt troede jeg ikke jeg kunne klare at skulle sige farvel til flere personer, jeg var bundulykkelig, helt nede i kulkælderen! Følte mit hjerte snart ville gå itu!
Ane var den første som skulle af sted af os tre, så mig og Maren stod og vinkede farvel, og det var så sørgeligt at se hende gå!(Godt jeg havde mange lommetørklæder) Jeg var den næste, klokken 01.30 skulle min bus kører til Manchester lufthavn, hvor jeg skulle flyve til Ditroit klokken 06.00, skifte fly og lande i Cedar Rapids klokken 09.35.
Mig og Maren sad i en halv time i hallen og snakkede og tuede, og da jeg skulle sige farvel, kunne de næsten ikke få mig med. Maren STORTUEDE og hendes kusine(som også var på campen) måtte stå og holde om hende for at trøste hende, da jeg gik. Det var så sørgeligt at jeg næsten begynder at græde ved at skrive om det!
Men jeg kom ombord på bussen, og sagde farvel til retuneesne, som kunne se hvor ked af det jeg var og forsikrede mig, at jeg nok skulle få det godt! Mig og Maren fik også lige taget et billede med Nick, som havde ført os begge til vores værelse, hvor vi mødte hinanden!
Så kørte bussen i ca 2,5 time, og jeg fik stortset ikke sovet! Så klokken 04.00 var vi i lufthavnen, der var koldt og jeg var smadret! Vi fik checket ind, med en anelse bøvl, og de skulle selvfølgelig også lige kigge i min kuffert. Så kom vi helt til gaten, og sad en hel flok der og ventede til vi kunne stige på flyveren. Vi kom ombord og jeg sov som en sten! Liiiige indtil vi 1 time senere landende i akkurat samme lufthavn som vi kom fra, og kunne stige ud i akkurat samme gate, fordi der var problemer med bremserne! Vi ventede og de reparerede, men på grund af en dum regel, som siger at flyv kun må flyver i et bestemt antal timer ad gangen, nåede de ikke at fikse det og det blev aflyst! Det samme skete så for flyet ved siden af! Så måtte vi stå i en kø efter nye billetter, det tog sådan ca en 5 timer mere, for omkring klokken 11 fik vi nye billetter TIL DEN NÆSTE DAG! Så vi måtte sidde i lufthavnen igen, indtil klokken 3, hvor vi fik vores kufferter og en bus fra hovedkontoret i Boston kom og hentede os. I den var alle retuneesne som skulle rejse hjem, så vi fik da lige som at sige farvel til dem en gang til. Tiden i lufthavnen blev brugt med at sidde på nettet da jeg ikke kunne lide at sove i lufthavnen. I bussen nåede jeg at sove i ca. en time indtil vi satte retuneesne af og så blev vi kørt til et hotel. Vi fik pizza, og jeg sov sammen med tre andre piger. Da jeg skulle til at lægge mig til at sove, var der gået 36 timer siden jeg stod op om morgnen og i løbet af de 36 timer havde jeg sovet 2! Og så var det alligevel Jonas som faldt i søvn foran computeren, da vi sad og snakkede på skype! Men der gik nu heller ikke længe før jeg sov.
Men jeg synes lige jeg vil give nogle linjer til hotellets seng: ALDRIG i mit liv har jeg lagt på så blød en seng! En seng der får en til at slappe heeeelt af! Den burde få en pris!
Nå, men næste da, op klokken 5, af sted 6.30, alt gik som planlagt og i Ditroit nåede vi endda lige at støde på nogle af lærerne fra campen.
Forresten så skal jeg bo med en dreng fra Spanien i nogle uger, fordi hans familie bakkede ud dagen inden vi skulle rejse, så jeg havde ham at rejse med hele vejen :D

Det her skriver jeg i lufthavnen, så mit møde med familien må jeg skrive om senere :D vi seees :) Men jeg kan fortælle jer, at jeg har det godt nu og er glad :D

3 kommentarer:

  1. Hej igen Kimmie. Det var da noget af en tur du var ude på. Kan du ikke sende vejnavn og nummer på stedet hvor du skal bo, så kan vi se det på Google earth.

    SvarSlet
  2. Det er nok hellere rudbrød og leverpostej hun vil have.

    SvarSlet
  3. Jeg har skrevet adressen i næste indlæg :D

    SvarSlet