Først vil jeg starte med at fortælle om baseball, og jeg har en kommentar: keeeedeligt! Jeg mener det var fedt i bussen(vi kørte i en rigtig gul skolebus!), da man kom derind kunne man så købe en masse, drikke, spise, Crackers Jack(det er noget specielt slik, popcorn og peanut i et eller andet, og der kommer en forklaring på det senere) og de der store hænder som hvor der er holdnavn på osv.
Så kommer maskotterne ind og de er underholdende! De render rundt og laver underlige ting, som fx at kaste snebolde efter hinanden, og ja i læste rigtigt, SNEBOLDE :D Men så begynder kampen…. Og altså helt ærlig, der skete jo næsten ingen ting!! En gang i mellem kom der et point eller to, og der kunne man juble, men i det her tilfælde, var det det forkerte hold som fik point, så det var nu ikke meget ved :D MEN, når man så kommer til 7 innin(dvs. hver gang hvert hold har været inde, er der gået en innin), så sker der lidt!
Først synger alle dem berømte baseball sang:
Take me out to the ball game
Take me out to the crowd
Buy me some peanuts and Crackers Jack
I don’t care if I ever get back
Because its root, root, root for the home team
If they don’t win it’s a shame
Because its one, two, tree strike you’re out
At the old ball game!
Det lyder rigtig godt, når en hel stadion synger med! Og alle os EF elever var meget ivrige med at juble, så der var gang i den :D Så kommer maskotterne også og laver lidt, men så går boldspillet i gang igen….
Ind imellem er der dog lidt konkurrencer, såsom hvem der først kan spise 3 hotdog(blandt nogle udvalgte), hvem der først kan få de store par underhyler på og gribe de bolde der bliver kastet osv, det var nu også meget underholdende :D Så min konklusion om baseball er: Selve spillet baseball er røvkedeligt at se på(sikkert meget spændende at spille det) men med underholdningen og jublen og sangen og det hele, gør det da helt klart til en oplevelse :D
Her er lige nogle billeder fra baseball kampen:
Så går vi videre til hypnotisør-showet! JEG HAR ALDRIG OPLEVET NOGET SJOVERE!! :D
Altså først var vi lidt meget skeptiske om det kunne lade sig gøre, men vi fik i hvert fald ændret meninger om det!
Men lad mig hellere begynder fra starten af, alle som gerne ville prøver stillede sig i en rundkreds, og skulle prøve en øvelse, hvor man skulle koncentrere sig og presse sine hænder sammen, og så kunne man måske ikke få dem fra hinanden igen! (skræmmende) Men ud fra det, valgte manden så nogle som skulle op på scenen(jeg kom desværre ikke op L) Men så begyndte han at hypnotisere dem. Det bliver gjort ved at de skulle kigge op i loftet, altså uden at løfte hovedet, og så slappe af, og så snakkede ham en masse, og så faldt de ned i en slags søvn(altså bogstaveligt talt, nogen FALDT ned fra deres stole på scenen, uden at vågne af det):D Men så begyndte alt det sjove!
Altså i starten var vi lidt skeptiske, fordi vi troede folk spillede skuespil, men efter at alle havde leget hemmelige agenter, snakket med præsidenten gennem en sko, set romantiske og verdens mest uhyggelig film, den mest sørgelig film, været oppe og danse helt vildt, en leget Tarzan, en anden havde fået stjålet sin navle, en trejde(en dreng) fødte, mens en fjerde dreng var faren , en femte så pludselig Zac Efron(som i virkeligheden var en retunee) og hoppede op på ham og fik taget billede og meget meget mere, var vi fuldstændige overbevist!! Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har grinet SÅ meget! Og ingen af dem kunne huske noget bagefter! SCARY!! :D
Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder, da jeg havde glemt mit kamera på værelset, men her er et Ane tog, da de blev hypnotiseret :D
Det var alt for denne gang :D nu skal vi snart af sted til vores værtsfamilier, og jeg er glad, spændt, men også nervøs og trist! Spændt fordi jeg endelig skal møde dem, glad fordi jeg kan så alt på plads og ikke skal leve i en kuffert, nervøs fordi jeg er lidt bange for fordi det hele er lidt skræmmende, alene i den store verden, og trist fordi jeg skal sige farvel til alle på campen! :s
Jeg vil gerne lige have lov at fortælle lidt om min roomie og Ane. Da jeg kom på campen var de ikke ankommet og det var retuneen Nick(i virkeligheden kaldet Nicklas) som hjalp mig op med kufferten. Da der så senere kom en bus mere, gik jeg efter lidt tid op mod mit værelse i håb om at hun var kommet, hvilket hun var! Det fandt jeg ud af, da Nick(den selv samme retunee) kom gående imod mig og sagde: I got you a roomie! Så jeg skyndte mig derind(var lidt nervøs) og derinde stod Maren og Ane! (Ane var der fordi de havde lært hinanden at kende i flyveren). Og så begyndte jeg bare at snakke med dem, og det var som om det bare fungerede fra første sekund! Det var PERFEKT! Vi kunne snakke sammen om alt og alle, og vi havde så meget sjov!! Efter 2 uger, ved vi allerede alt om hinanden, var hjulpet, trøstet, grinet og grædt sammen! Jeg har kendt dem i 2 uger, men jeg elsker dem allerede utrolig højt! <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar